|
Det amerikanske magasin Fortune Magazine har gennem de sidste 45 år placeret amerikanske virksomheder på en hitliste. Fortune 500 bruges om de 500 virksomheder med størst overskud, udregnet fra de offentlige tilgængelige tal. Det er derfor ikke privatejede virksomheder (altså, firmaer hvis aktier ikke handles på markedet), men kun børsnoterede virksomheder, der "kvalificerer" sig til at deltage i listen.
Af eksempler kan nævnes: Exxon Mobil (nr.1 på listen fra 2001), General Electric (nr.5) og Philip Morris (nr.10). "Vinderen" havde et overskud på over $210 milliarder!
Fortune udarbejder mange forskellige lister, bl.a. en Global 500, som er det samme som ovenstående - blot på global plan.
|