|
TV-satellitter placeres altid i "synkronbanen", som er ca. 36.000 km over jordens overflade (baneradius godt 42.000 km). Den bane er cirkulær og helt speciel, fordi omløbstiden er den samme som jordens, og derfor bliver satellitten hængende over samme punkt på ækvator set fra jordoverfladen. Det er praktisk for de mange millioner parabolejere.
Telefonsatellitter placeres meget lavere, fordi det giver et bedre signal - og en satellittelefon bliver altså upraktisk, hvis den skal udstyres med en 80 cm parabol! Til gengæld skal der mange flere til, og teknikken til at styre signalerne de rigtige steder hen er meget mere kompliceret. Ca 900 km over jorden er en af den anvendte banehøjder (men det er et valg, der ikke er entydigt).
Lavest går spionsatellitter, fordi de så får skarpere billeder af jordoverfladen. Og militæret har jo altid råd til at lade dyrt isenkram gå til i et ædelt formåls tjeneste, så for nogle af spionsatelliternes vedkommende er en kort levetid kalkuleret på forhånd.
Allerede Kepler formulerede reglerne for himmellegemer der kredser. Hvis vi forenkler det lidt og antager at det ene legemes masse er mange gange større end de andres er det kun dette legemes masse der har betydning. I dette tilfælde er det kun Jorden og månens masser der betyder noget. Ser vi også bort fra månen gælder det med god tilnærmelse at satelitterne løber i ellipsebaner omkring jorden med jordens centrum i det ene brændpunkt. At der således er et højeste og laveste punkt på satellitbanen over jorden at banens excentricitet og højde bestemmes af sluthastigheden ved opsendelsen. At alle satellitternes har samme værdi for omløbstiden i anden potens divideret med middelafstanden tredje potens. For en given satellitbane gælder at de af radius vektor overskårne arealer i lige lange tider er lige store. Med andre ord jo længere satellitten er fra jordens centrum jo mindre er dens hastighed. De første satelliter løb i en næsten cirkulær bane kun ca. 100 km over jordoverfladen. Det giver en omløgstid på ca. 90 minutter. Her var de ikke fuldt fri af atmossfæren. De blev da også bremset op og faldt ned efter et stykke tid på grund af luftmodstanden. Når højden på banens laveste punkt er mindst 600 km over jorden er luftmodstanden forsvindende og satellitten vil holde sig i kredsløb "til evig tid". Med keplers love og ovenstående udgangspunkt kan man selv regne højde ud for de forskellige satellitbaner, når man ønsker en bestemt omløbstid. Jordradius ved overfladen er 40000km/2Pi Man kan jo også beregne afstanden til månen når man ved at omløbstiden er 28 dage. Strengt taget skulle man medregne både jorden og månens masser; men månen er en del lettere en jorden, så fejlen er ikke stor.
|
Vidste du at...